Leder du efter fakta om salt? Så er dette siden, du skal være på!
Tryk på et af emnerne herunder for at lære mere om et specifikt punkt eller læs hele faktatjekket igennem for en bred viden om salt.
Anbefalinger
Voksne
Fødevarestyrelsen anbefaler et maksimalt indtag af salt på 5-6 gram pr. dag for at undgå helbredsproblemer – ernæringsmæssigt kan du nøjes med 1,5 gram salt om dagen.
Børn
For børn gælder endnu lavere anbefalinger om indtag, der er afhængigt af barnets alder samt energibehov.
- Børn 12-23 måneder: Maksimalt 2,1 gram pr. dag
- Børn under 2 år: 0,5g/MJ
- Børn 2 – 10 år: 3-4 gram pr. dag
(Data stammer fra Fødevarestyrelsens hjemmeside).
Forekomst
Salt er et naturligt mineral, som forekommer forskellige steder i naturen. Af naturlige forekomster i større mængder kan nævnes havsalt og stensalt.
- Havsalt findes, som navnet antyder, i havvandet, som det meste af jordkloden består af.
- Stensalt findes i undergrunden.
Udvinding og fremstilling
Der findes forskellige metoder til udvinding og fremstilling af salt afhængigt af, hvad saltet efterfølgende skal bruges til.
De mest typiske former for udvinding og fremstilling er mineudvinding, vakuumsaltproduktion og fordampning.
Mineudvinding
Ved mineudvinding lokaliseres naturlige forekomster af stensalt i undergrunden. Stensalt udbores eller sprænges og bringes derefter til overfladen, hvor den naturlige salt efterbehandles og knuses til mindre stykker.
Denne type salt bruges primært til vejsalt (snerydning) om vinteren.
Billedet herunder illustrerer stensalt i naturens undergrund. Store forekomster af stensalt kaldes for salthorst eller saltdiapir.
Vakuumsaltproduktion
Vakuumsaltproduktion foregår ved, at der pumpes vand ned i en saltdiapir (se billedet ovenfor) for at opløse stensalten i det nedpumpede vand. Herefter pumpes saltvandsblandingen tilbage til overfladen, hvor den renses for skidt. Efterfølgende koges saltvandet i store kedler under vakuum, til vandet er fordampet – heraf vakuumsaltproduktion.
Ved at koge saltvandet under vakuum nedsættes kogepunktet, og vandet fordamper derfor ved en lavere temperatur, og efterlader saltkrystallerne tilbage.
Fordampning (naturlig)
Ved naturlig fordampning benyttes solens energi til at fordampe saltvand, hvorved saltet før eller siden krystalliserer.
Naturligt havvand pumpes ud i store bassiner, og solen opvarmer havvandet, som derved langsomt fordamper og efterlader saltkrystaller i bunden af bassinerne, hvorefter salten kan høstes.
Fælles for fordampningsteknikkerne til fremstilling af salt er forskellen i smelte- og kogepunkt mellem salt og vand. Vand har væsentligt lavere smelte- og kogepunkt end salt, og derfor fordamper vandet ved lavere temperatur end saltet og efterlader saltkrystallerne tilbage i fast form.
Kemisk sammensætning
Den kemiske betegnelse for køkkensalt er natriumklorid (eller natriumchlorid, forkortet: NaCl).
Navnet giver en klar indikation af køkkensaltets bestanddele og kemiske sammensætning; nemlig natrium (Na) og chlorid (Cl).
NaCl er en ionforbindelse og kaldes derfor for en salt. NaCl er kemisk forbundet på grund af deres ionbindinger.
I kemiens verden findes der flere forskellige typer af salte. Disse salte har forskellige egenskaber.
Historie
Fakta om salt informerer også om menneskets historie, fordi salt har spillet en afgørende rolle for menneskets udvikling op gennem historien.
Salt har i tidens løb været – og bliver stadig – brugt til adskillige formål. Salt har haft stor betydning for menneskets overlevelse og udvikling samt vores historie. Helt tilbage i år 6050 før kristus har salt indgået som et betydningsfuldt mineral i vores historie.
Vi ved altså, at salt har haft stor betydning siden 6050 før kristus, men hvad har salt været brugt til gennem årene?
Madlavning
Salt bruges i dag som smagsforstærker i vores mad. Dette stammer helt tilbage fra romernes tid, der brugte salt som krydderi på deres salatblade i forbindelse med deres måltider – i øvrigt stammer ordet “salat” netop af dette.
Før i tiden var salt uundværligt som konserveringsmiddel til konservering af fordærvelige madvarer som fx kød og fisk. Konserveringen ved brug af salt lader sig gøre, fordi saltet har den særlige funktion, at det “tiltrækker” vand.
Ved at salte fisk med høje saltkoncentrationer opnår man, at vandet i fiskens kød trækkes ud på grund af osmose. Når der ikke er vand tilstede vil mikroorganismer ikke kunne leve, og derved fordærver kødet ikke. Ved at udtørre fisk med salt opnås altså en længere holdbarhed af organiske madvarer – utroligt praktisk før i tiden, da køleskabet endnu ikke var opfundet.
Religion
Salt har spillet en kæmpe stor rolle for religion og er nævnt adskillige gange i forbindelse med gamle religiøse ritualer på tværs af mange forskellige religioner. Grunden til, at salt har haft stor betydning for religionen er, at man dengang anså salt for at være meget rent. Netop af denne årsag brugte man eksempelvis salten til renselsesritualer.
Det engelske ord “salvation” (på dansk: frelse) stammer fra ordet salt. Dette begreb opstod, fordi man i gammel tid brugte salt til at forsegle bibelske pagter.
Jesus kaldte sine disciple for “the Salt of the earth” – og det var med god grund! På dansk er denne sætnings betydning nemlig: De af stor værdi og pålidelighed (på engelsk: “Those of great worth and reliability”) – altså en erklæring fra Jesus til sine disciple om, at han værdsatte og stolede på disse.
Du har måske hørt, at det bringer ulykke at spilde salt. Dette stammer faktisk fra kristendommen og er gengivet på Leonardo da Vincis billede “Den sidste nadver”, hvor der ligger spildt salt foran Judas.
Gammel overtro siger, at man skal kaste salt over venstre skulder, hvis man spilder salt. Dette gøres for at afværge eventuelle dæmoner, som lurer over skulderen og er klar til at forårsagde ulykke – idéen var at saltet skulle ramme dæmonen i øjnene for derved at skræmme dæmonen væk.
Økonomi
I dag kan man gå ned i sit lokale supermarked og købe salt for nærmest ingen penge – afhængig af hvad for noget salt, man vil have. Før i tiden var salt nærmest en valuta i sig selv og kan sammenlignes med værdien af olie i nutidens samfund.
Faktisk kan man se, hvor stor indflydelse salt har haft på vores økonomi i det engelske ord “salary” (på dansk: løn). “Salary” stammer fra det latinske ord “salarium”, og disse ord kommer oprindeligt fra ordet “sal”, som er latin for salt.
Der florerer rygter om, at de gamle romerske soldater blev betalt i salt – det vides ikke med sikkerhed, om dette er sandt eller falskt. Det er dog helt sikkert, at der er en krystalklar forbindelse mellem ordene salt og “salary”.
Beskatning
Saltet havde også en kæmpe betydning for et lands økonomi i og med, at salt er nødvendigt for at overleve, og samtidig var salt en meget værdifuld handelsvarer.
Efterspørgslen på salt var stor og denne efterspørgsel betød, at salt ofte skulle fragtes på tværs af landegrænser, fordi det ikke var alle lande som producerede salten selv, og det var derfor oplagt for de enkelte landes herskere at beskatte salten, når den blev fragtet gennem deres land.
De veje eller ruter som salten blev fragtet på bliver i dag kaldt for “salt road” (på dansk: saltvej). Disse saltveje ligger faktisk til grund for noget af den infrastruktur, som forbinder lande i dag.
Krig
Ligesom vi kender det fra nyere tid, kan værdifulde handelsvarer føre til krige mellem lande. I dag er det typisk olie som kan få lande til bekrige hinanden, men i gamle dage var salt af så stor betydning, at det har ført til krige. Nogle krige startede altså fordi et land havde interesse i et andet lands saltdepoter eller endnu bedre deres saltproduktion. Omvendt var det også vigtigt for et land, der ville starte en krig, hvad end grunden så måtte være, at dette land havde et kæmpe saltdepot eller en velfungerende saltproduktion, fordi salt som bekendt kunne bruges til at præservere ens mad med, og dermed kunne man salte fx kød og på den måde sikre at have nøddepoter klar, hvis man af en eller anden grund ikke havde mulighed for at skaffe friskt kød og andre organiske fødevarer.
Benyttelse
Salt har mange gode egenskaber og tjener derfor vidt forskellige formål afhængig af, hvor og hvordan det er brugt. Herunder er listet nogle af de mest udbredte ting, som salt bliver benyttet til:
- Madlavning, som smagsforstærker og konservering
- Farmaceutisk salt til medicinalindustrien – fx som desinficering
- Industrielt salt
- Kemiske salte.
Salt kan derudover bruges til fx at oplagre energi fra solen eller til blødgøring af vandet i din opvaskemaskine.