Krig og salt

Den russiske forfatter Leo Tolstoj (1828-1910) udgav i 1869 den berømte murstensroman Krig og fred. En roman, der – i meget korte træk – handler om forskellige russiske personer og familiers oplevelse af Napoleons ekspanderende imperium, som også kom til at indfatte Rusland. Denne artikel ”Krig og salt” er imidlertid ikke et mere end 1000 sider langt skriv. Det kunne det dog sagtens have været, da saltets betydning igennem menneskets historie har været af enorm betydning – større betydning end vi måske tænker over, når vi smider salt på fortovet for at smelte isen.

Salt is so common, so easy to obtain, and so inexpensive that we have forgotten that from the beginning of civilization until about 100 years ago, salt was one of the most sought-after commodities in human history (Kurlansky 6).

Mark Kurlansky gør opmærksom på denne forglemmelse i indledningen til sin bog Salt: A World History. Kurlanskys pointe er ikke, at vi alle skal tilbage til at tilbede salt, fordi adskillige kulturer og religioner tidligere – og nogen stadig – har tilbedt salt, brugt det som valuta (en kendsgerning som selv liberalismens fader, Adam Smith, bemærker i det kendte værk The Wealth of Nations) og sågar gået i krig for adgangen til det – både for dets fysiske og metafysiske egenskaber. Kurlansky skriver således:

The search for love and the search for wealth are always the two best stories. But while a love story is timeless, the story of a quest for wealth, given enough time, will always seem like the vain pursuit of a mirage (13).

Groft sagt, så er jagten efter salt slut og er nu kun historie, fordi salt nu er blevet så let tilgængeligt (man kan dog stadig finde salt, der er produceret efter traditionelle metoder som fx Flor de Sal). Men det er en spændende historie, der har været med til at forme hele civilisationen, og som vi skal se her, så har salt også affødt op til flere krige og stridigheder.

Kendte saltkrige

KrigsstatueDu har måske hørt nogen sige: ”Krige blev engang udkæmpet over salt”, som et udtryk for manglende taknemmelighed, men det er måske langt fra klart, hvilke krige der rent faktisk er tale om. Der er mange tilfælde, hvor salt har haft en markant betydning for krige – både som anledning til krigen, men også som strategisk virkemiddel (ved at afskære hærenes adgang til salt kunne man sørge for, at de ikke kunne præservere deres madforsyninger). Det er imidlertid ikke så mange krige, hvor salt nævnes som den primære bevæggrund for krigen. Jeg har samlet et par stykker her, som du kan læse mere om ved at klikke på linksne (de er dog på engelsk):

  • 1540 Saltkrigen
    • Krigen eller nærmere oprøret opstod som følge af den daværende paves indførsel af hårde skatter på salt. En krig, som paven kom sejrsrigt ud af. Og det siges, at det er derfor, at man ikke salter (ej heller i dag) brødet i denne italienske region.
  • El Paso Saltkrigen i 1877-78
    • Denne krig var et led i en længere kamp mellem Amerika og Mexico. Netop i denne stridighed handlede det om retten til og ejerskabet af et kæmpe område med saltbassiner. Krigen kaldte mere end 650 personer til våben og mere end 20 døde. Området, der før var et fællesskabseje blev nu gennem kamp overtaget af privatpersoner til deres udnyttelse.
  • Saltmarchen i 1930
    • Dette var ikke et udtryk for decideret krigsførsel, da saltmarchen var Gandhis ikke-voldelige protest mod Englands indførsel af saltskatter og forbud mod havsaltudvindelse i Indien. Marchen varede i 24 dage og fik global omtale, der blev startskuddet til civil ulydighed mod Englands styre af Indien i massevis.

Hvis du er blevet inspireret til at lære mere om saltets historie, så kan jeg varmt anbefale Mark Kurlanskys Salt: A World History (2002), som både er underholdende og yderst lærerig.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv et svar